Hvem er Jens Jessing Jørgensen?

Jens er ICF internationalt certificeret stresscoach, mindfulness-instruktør og mentaltræner. Han har arbejdet med mindfulness og mental sundhed siden 2006 – både fagligt og personligt.

Siden 2006 har Jens udviklet konkrete metoder til at håndtere og forebygge stress og styre tilværelsen mod sunde, varige forandringer. Jens har løbende uddannet sig indenfor området og har personligt modtaget inspiration og vejledning fra blandt andre Jon Kabat Zinn og Alan Wallace.

Jens er medstifter af virksomheden Job&Råd og han har i den forbindelse hjulpet mere end 600 mennesker gennem forløb, der kombinerer mindfulness, coaching og mentaltræning. Han er forfatter til bogen Stresscoach dig selv, som bruges både i kursusforløb og til selvstændig træning.

Ud over individuelle og gruppebaserede forløb tilbyder han introduktioner til mindfulness for virksomheder, stresscoaching, træningsgrupper og retreats med fokus på natur, stilhed og mental balance.